Kirurgen Tommaso er urokkelig ateist. Så han er temmelig chokeret, da hans voksne søn erklærer, at han har besluttet at blive præst. Tommaso ser sig selv som en mand uden fordomme, så han lader, som om han bakker om sønnikes beslutning. Men i det skjulte sætter Tommaso gang i sin egen lille krig mod den præst, som har inspireret hans søn. Det bliver en krig, der ikke falder ud helt som planlagt.