Dicte har sagt sit job op, giftet sig med Bo og slået sig ned med ambitionen om at skrive en bog. Dagen efter deres bryllup tager Bo på en fotoopgave til Libanon. En opgave, der pludselig tager en markant drejning, og Dicte får et uventet og meget ubehageligt opkald. Om aftenen står Dictes bedste veninde, Anne, klar med dyne og rødvin, men Dicte kan ikke overskue Annes hverdagsproblemer samtidigt med, at hun ikke må fortælle om Bos situation.